Udveksling

Udvekslingsbesøg i Aarhus

Fra 9. til 13. marts rejste de næsten 80 drenge og piger, der deltog i DECIDES Europes kunstneriske workshops, til Aarhus for at deltage i projektets tredje og sidste udvekslingsaktivitet. I løbet af ugen delte eleverne fra Bernat Metge Institute i Barcelona, EL Brot i Madrid (Spanien), Matei Basarab College i Bukarest (Rumænien) og Eriksminde Efterskole i Aarhus (Danmark) oplevelser og meninger om deres arbejde med problematikkerne omkring forebyggelse af kønsrelateret vold.

Mange aktiviteter var organiseret til ugen: debatter, workshops, et besøg på Kvindemuseet i Danmark og endda et besøg på Eriksminde Efterskole for at se elevernes hverdag. To af disse aktiviteter blev fremhævet: teaterforestillingen ”Sexism also parties” af pigerne og drengene fra Barcelona, og udstillingen ” STOP! – Youngsters perspectives on gender based violence” på Kvindemuseet, som var skabt af de danske elever.

Tillykke til dem alle med det gode arbejde! 

Udvekslingsbesøg i Bukarest

I dagene 28. oktober til 1. november, rejste efterskole- og gymnasieelever fra Barcelona, Madrid (Spanien) og Aarhus (Danmark) til Bukarest for at mødes med eleverne fra Matei Basarab National College, som har arbejdet med teaterworkshops i de sidste måneder, for at forebygge kønsrelateret vold.

Udover at besøge skolen, byen, lære landets kultur at kende og deltage i fællesaktiviteterne med resten af eleverne, var gæsterne i løbet af ugen publikum til teaterstykket som adresserede forskellige voldelige situationer fra det virkelige liv. Efter den fantastiske præsentation, hjalp oplevelsen med at starte idéudveksling, vinkler, oplevelser og gode tilgangsmetoder mellem deltagerne.

Udvekslingsbesøg i Madrid

I ugen 18.-22. november, mødtes eleverne fra Institut Bernat Metge i Barcelona (Spanien), Matei Basarab National College i Bukarest (Rumænien) og Eriksminde Efterskole i Aarhus (Danmark) igen – denne gang i Madrid.

Denne gang var det eleverne fra El Brot-skolen i Madrid, der var ansvarlige for at modtage og byde de besøgende elever velkommen.

På den første dag fik de besøgende elever mulighed for at besøge faciliteterne og lære om skolen og dens metoder, og om eftermiddagen var der tre workshops: percussion, nervesystemets udvikling og forebyggelse af kønsrelateret vold. Sidstenævnte afholdt af Asociación Trabe.

Onsdag eftermiddag var der premiere på deres teaterstykke, og endnu engang kunne vi se, hvordan de unge fremførte forskellige scener om kønsrelateret vold, og overvejelser om hvordan man skal reagere på sådanne situationer. Den efterfølgende debat fik stor interesse fra publikum, som stadig var begejstrede over stykket, og det var især interessant, at høre de forskellige holdninger fra de unge mennesker fra Danmark, Bukarest og Rumænien.